Dagligdagen

Der er åbent hver dag fra 8.45 til 15.00.

Fra kl. 8.45 er der en vejleder tilstede i fællesstuen.

Formiddagens timer starter kl. 9.15.

Der er middagssamling tirsdag og torsdag fra 11.30 til 11.45, denne er obligatorisk for dem der har timer disse dage.

Spisepause fra 11.45 til 12.15.

Eftermiddagens timer starter kl. 12.15, og der er oprydning og afslutning kl. 14.45 til kl. 15.00.


Mødetider i sommerperioden:
I sommerperioden har skolen et reduceret skema, da medarbejdere holder ferie. I denne periode lukker vi kl. 14.00. Hvis man som kursist ikke har aftalt ferie med sin vejleder er der, i sommerperioden, også mødepligt.


Madordning
:
Der er gratis morgenmad, the, kaffe og frugt.

Der er varm mad til frokost, hvor alle er velkommen til at spise med. Prisen for mad er 15 kr. for en salat, 15 kr. for en hovedret og 25 kr. for begge dele.

Maden er fremstillet i vores eget køkken og er en sund, moderne og nærende kost.


Mødepligt og afbud:
Der er mødepligt til det skema du har aftalt med din vejleder. Der er mødepligt til middagssamlinger, hvis du har timer tirsdag eller torsdag. 

Hvis du er forhindret i at møde skal du ALTID melde afbud, det kan du gøre på telefon, mail eller SMS.

Hvis du bliver syg er det vigtigt, at du melder afbud før kl. 9.00 hvis du har formiddagstimer eller kl. 12.00 hvis du har eftermiddagstimer. Har du børn der bliver syge, har du mulighed for fravær i max. 2 sammenhængende dage.

Vi er underlagt Aalborg kommunes regler om fremmøde og rapporterer derfor dit fremmøde til Jobcenteret. Det betyder, at du vil blive trukket i din ydelse, hvis du har udeblivelse, meddeler sygdom for sent eller på anden måde har ulovligt fravær.

Din vejleder skal, i starten af hver måned, indsende timesedler hvis du har haft fravær, såvel lovligt som ulovligt fravær. Du skal underskrive timesedlen inden den fremsendes til din rådgiver. Såfremt du ikke møder til underskrift vil timesedlen blive indsendt uden din underskrift, og du vil få et brev om partshøring fra din sagsbehandler.